Pirogger – perfekte til madpakken

Klokken 5.45 i morges ramte hverdagen mig – og det var ikke helt nemt at komme ud af fjerene, skal jeg hilse at sige;-) Tre skønne uger er fløjet afsted og det er igen blevet børnehave/ arbejde/ madpakketid. Men det er egentlig også ganske fint. De sidste par dage har drengene sukket efter at lege med deres venner i børnehaven og har været som hund og kat – med skrig og skrål – så lidt ro til ørerne er faktisk helt kærkommen;-)

De sidste dage i ferien har jeg blandt andet brugt på at forberede en masse snacks til vores madpakker – så nu er fryseren fyldt op med frikadellerpølsehorn, pizzasnegle og disse lækre og smagfulde pirogger. Denne gang blev piroggerne fyldt med rester fra spaghetti bolognese fra lørdag aften, hvilket smager skønt heri, men ellers fylder jeg gerne min pirogger med skinke og ost eller oksekød stegt på panden med løg, hvidløg, hakkede tomater og revet gulerødder eller squash. Jeg lavede en ekstra stor portion i går, således at der både var til fryseren, til madpakkerne de næste par dage og til aftensmaden i går serveret med at stor grøn salat med tilbehør fra drivhuset og køkkenhaven:-)pirogger, madpakke, snacks, oksekoed, madpakkehit

Pirogger: – 16 stk

Dej:

  • 50 g. gær
  • 4,5 dl. mælk
  • 30 g. sukker
  • 50 g. smeltet smør
  • 2 tsk. salt
  • 300 g. pizzamel
  • 350 g. hvedemel
  • 200 g. grahamsmel
  • 1 æg til pensling
  • Evt. revet parmasanost

Forslag til fyld:

Oksekød:

  • Hakket oksekød
  • Hvidløg
  • Revet gulerødder
  • 1 Løg

Skinke:

  • Revet skinke
  • Revet ost
  • Frisk spinat

Lun mælken i en lille gryde så det bliver fingervarmt. Opløs gæren heri, kom de øvrige ingredienser i og ælt dejen godt. Dejen stilles herefter lunt under et rent viskestykke og hæver en times tid. Del dejen i to, og rul hver del helt tyndt ud. Brug en skål eller lignende (min skål måler 14 cm. i diameter) og stik cirkler ud. Der bliver ca. 8 stk pr dejklump. Kom dejcirklerne på en bageplade med bagepapir og kom fyld på. Jeg brugte ca. en skefuld på hver. Læg fyldet lidt under midten af cirklen, så er det nemmest at forme halvmånerne. Fold dejen over fyldet (så det former en halvcirkel) og klem dejen godt sammen. Brug en gaffel rundt i kanten til at trykke dejen helt sammen. Pensl med æg og drys eventuel med rigeligt parmasanost. Bages i midt ovnen ved 200 g. i 15-18 minutter.pirogger, madpakke, snacks, oksekoed, madpakkehit

pirogger, madpakke, snacks, oksekoed, madpakkehit

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *