Mælkebøttesirup

Vi har ca. en milliard mælkebøtter ude på marken og på trods af græsset bliver slået mindst en gang om ugen, så er de der stadig – de må siges at være nogle sejlivede bæster.  Så nu har jeg bestemt mig for, at en lille brøkdel af dem, skal gøre nytte:-) I mine planer for maj havde jeg sat mig for at lave mælkebøttesirup af nogle af alle blomsterne og det fik jeg gjort i går, drengene blev udstyret med hver deres spand og så blev der ellers samlet mælkebøtte blomster til den helt store guldmedalje – og slutresultatet blev faktisk rigtig godt:-) Jeg glæder mig allerede til at spise mælkebøttesiruppen sammen med et godt ostebord eller med disse nemme og sprøde vafler

maelkeboettesirup, hjemmelavet, srup, citron, maelkeboette

 

Mælkebøttesirup:

  • ca. 50 mælkebøtteblomster (uden smådyr;-))
  • 400 g. søde æbler
  • 2 tynde stængler rabarber
  • 1 l. vand
  • skal fra 1/2 økologisk citron
  • saft fra 1 citron
  • ca. 700 g. sukker

Start med at nippe det gule af blomsterne og kassér resten, da siruppen ellers kan blive bitter. Skær rabarber og æbler i mindre stykker. Kom mælkebøtter, æbler og rabarber i en stor gryde sammen med vand, citronskal og citronsaft. Lad blandingen småkoge i en halv times tid. Si herefter saften igennem et rent klæde og vej det. Nu skal der tilsættes lige så meget sukker, som væsken vejer. Kom saften tilbage i gryden og lad den koge indtil den begynder at tykne – det tager noget tid – det er vigtigt at koge den langsomt ind, så saften ikke begynder at karamellisere. Når siruppen har en tilpas konsistens hældes den på rene atamon skyllede glas. Opskriften giver 3 små glas mælkebøttesirup. Siruppen kan holde sig længe i køleskabet og er en fin ide til en værtindegave eller lignende:-)maelkeboettesirup, sirup, sylteglas, maelkeboette, citron

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *