Kålwraps med kyllingekødboller a la Sticks’n’sushi

Kålwraps med kyllingekødboller er et virkelig lækkert måltid, der både er sundt, nærende og fyldt med gode friske råvarer. Samtidig er de rigtig fine og indbydende at se på – en sand fest for både øjne og smagsløg.
Mine drenge har altid været glade for grøntsager, så kålwraps hitter stort hos dem. Er man ikke så glad for bestemte typer salater/grøntsager, så er der rig mulighed for at variere sine wraps efter egen smag. Kyllingekødbollerne kan også sagtens udskiftes med eksempelvis kyllingestykker stegt på panden i teriyaki sauce, det er også virkelig lækkert. Jeg serverer dog oftest kyllingekødboller til vores kålwraps – jeg elsker dem.

Når jeg er en tur på Sticks’n’Sushi bestiller jeg altid et spyd eller to med kyllingskødboller. For et par år besluttede jeg mig for at give mig i kast med at lave dem selv, og efter et par forsøg var jeg helt godt tilfreds:-) Jeg har efterfølgende lavet dem en del gange – både som en sidedish til hjemmelavet sushi eller som hovedingrediens til aftensmaden.

Ofte kommer jeg nødder eller disse salte mandler i mine wraps for at give lidt ekstra fylde og lidt salt.

Kålwraps, kyllingekødboller, spidskålswraps, salte mandler

Kålwraps med kyllingekødboller

Kålwraps med kyllingekødboller er lækker og hurtig aftensmad fyldt med gode friske råvarer
Forberedelse2 t 30 min
Tilberedning40 min
Samlet tid3 t 10 min
Ret: Aftensmad
Køkken: dansk
Keyword: børnevenlig
Antal: 4 Personer

Ingredienser

Kyllingekødboller ala Sticks'n'sushi

  • 500 g Hakket kyllingekød
  • 4 spsk Mirin sød japansk risvin
  • 4 spsk Soyasauce
  • 3 tsk Sesamfrø gerne sorte
  • 2 Mellemstore løg revet
  • 1 æg
  • 2 spsk Olivenolie til stegning
  • 3 spsk Teriyaki sauce

Kålwraps – forslag til tilbehør

  • Spidskål jeg brugte et rødt
  • Valgfri salat
  • Cherrytomater
  • Agurk
  • Gulerødder
  • Salte mandler

Sådan gør du

Kyllingekødboller ala sticks'n'sushi

  • Kylling, mirin, sojasauce, sesamfrø, æg og revet løg æltes godt sammen – brug eventuelt en elpisker.
  • Lad farsen trække en-to timer i køleskabet, så den rigtig kan nå at sætte sig
  • Form farsen til små boller med en teske dyppet i vand.
  • Damp herefter bollerne (jeg brugte en almindelig si, som jeg satte ovenpå en gryde med kogende vand) det er vigtigt, at vandet ikke rører kødet.
  • Dampes i cirka 7-9 minutter. Jeg dampede ca. 10 stykker ad gangen.
  • Steg så kødbollerne på en grillpande i 2 minutter på hver side.
  • Pensles til slut med teriyaki sauce og er herefter klar til serveringen.
Udskriv
Kålwraps, kyllingekødboller, spidskålswraps, salte mandler

Har du lyst, er du meget velkommen til at følge mig på de sociale medier. Både Facebook og Instagram bliver løbende opdateret med de nyeste opskrifter og indlæg

2 thoughts on “Kålwraps med kyllingekødboller a la Sticks’n’sushi

    1. Hej Mette:-) Jeg har købt en i Bilka, den er fra Blue Dragon, jeg vil tro, at man også kan få den i Føtex. Alternativ kan man jævne en almindelig teriyaki sauce med lidt maizena:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *