Chili con carne – nem og børnevenlig

Der var nok mere con carne end chili i vores chili con carne, jeg lavede den anden aften. Grunden hertil var, at jeg valgte at undlade at komme chili i før serveringen, da begge drenge ikke er store fans af alt for stærk mad, og det skal jo helst passe til os alle fire. Jeg serverede i stedet chilien ved siden af i form af sambal oelek, så Jimmy og jeg selv kunne regulere mængden af chili og det fungerede perfekt. Det er er jo heldigvis op til den enkelte at vurdere, hvor meget chili der skal i retten – alt efter hvad smagsløgene er til:-)

Chili con carne:

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 store løg
  • 2 oksebouillon terninger
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 ds. røde kidney bønner
  • 1 ds. baked beans
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 70 g tomatpure
  • 1 rød chili
  • 2 1/2 dl. vand
  • 3 fed hvidløg
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk salt
  • friskkværnet peber
chili-con-carne, hakket-oksekød, hakket-oksekoed, chili, creme-fraiche, ris
– Chili con carne med ris –

Hak løg og hvidløg, skær rød peberfrugt i tern og hak chilien fint. Hæld væden fra bønnerne og lad dem dryppe godt af. Brun kødet i olivenolien sammen med chili og hvidløg og løg i en tykbundet gryde. Tilsæt tomatpure, oksefond, vand, bønner og peberfrugt, smag til med salt og peber. Retten skal herefter simre i minimum en halv time, gerne længere tid, hvis tiden er til det. Server ris og eventuelt en god salat til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *