Små højdepunkter

Vi har virkelig nået rigtig meget den sidste uges tid og specielt i weekenden. Solen har rigtig fået fat og vi har nydt det i haven. Jeg har stor shoppet blomster og små planter hos vores nabo, der tilfældigvis er et mindre planteskole – rimelig heldig, hvis man spørger mig;-) Planterne har jeg blandt andet plantet i mine nymalede krukker. Jeg planlægger et lille indlæg herom:-) Vi har haft besøg af min mor i nogle dage, det har bare været så dejligt. Mormor var blandt andet med Adrian i børnehave i torsdags, hvor de skulle plante fine sommerblomster ud på børnehavens legeplads og spise fælles frokost, de to havde vist hygget sig gevaldigt:-) Vi er næsten i hus med at plante og så i køkkenhaven, vi mangler nu kun bønner, kål og majs, der er til forspiring i vores hjemmelavede mistbænke. Som nævnt i sidste uge er vores kartofler kommet godt op ad jorden og nu har både løg og jordskokker fuldt trop, det er lige hyggeligt og spændende hvert år at følge udviklingen – en smule nørdet må jeg medgive;-) Søndag havde vi inviteret Jimmys kammerat og hans kone til grillpølser og kartoffelsalat i haven serveret sammen med et glas iskold hvidvin. Weekenden blev fint afrundet for mit vedkommende med et lille mini hjemmespa, så fødder og negle er klar til endnu en arbejdsuge på høje hæle:-)

Den kommende uge står blandt andet på en bryllups reception, en ekstra familie fridag i morgen, restaurantbesøg med to dejlige veninder og en kæreste brunchdate:-) Generelt en uge at glæde sig ekstra meget til:-)

insektfangst, insektjagt
– Insekterne skal naturligvis passes på, når de indfanges:-) –
gul-mariehoene, insektfangst, insekt
– Adrian var særligt stolt af denne gule fangst, at han insisterede på et billede:-) –
havebaenk, baenk, have
– Vores nye yndlings sted i haven –
syrener, have, haveliv, blomster
– Alle de smukke syrener er sprunget ud – det er den skønneste tid<3 –
mors-lille-hjaelper, haven
– Mors lille hjælper –
kyllinger, hoenemor, fritgaaende-hoens
– Nye beboer er flyttet ind – nogle nuttede nogle af slagsen:-) –
hortensia, haveliv, have, plante
– Smukke nyplantede hortensiaer –
smiley, dug
– Når duggen fra glasset laver en smiley- så bliver man altså lidt glad:-) –

Med ønske om en rigtig dejlig uge til alle:-)

2 thoughts on “Små højdepunkter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *