Små højdepunkter

Det er nu altid lidt antiklimaks, når julen når sin afslutning – vi har længtes efter julen i lang tid – set frem til nærvær og hygge og med et, er det hele overstået. Jeg får det på samme måde hvert år – jeg bliver en anelse melankolsk omkring 2. juledag og “sørger” lidt over at det hele allerede er overstået og 3. juledag (er der overhovedet noget,der hedder det??) der er jeg klar til at tage al julepynten ned igen og se frem imod foråret og lysere tider.

De næste par dage står den på arbejde for mit vedkommende og så starter en ny ferie igen på torsdag – det er lige til at holde til;-) Jimmy og drengene er hjemme i dag, hvor de har planer om at bygge lego, spille spil og hygge. I morgen aften får vi besøg af drengenes kusiner, der bliver hos os et par dage – hvor den skal stå på masser af leg. Nytårsaften holder vi i Skive sammen med min veninde Louise, hendes mand og deres to børn – jeg glæder mig – både til hyggeligt samvær, masser af god mad og vin og ikke mindst gengældelse for sidste års konfettirør – jeg fandt fortsat konfetti de mest mystiske steder i sommers:-)

Jeg havde en masse indlæg, opskrifter og andet planlagt til bloggen i december – men tiden og overskuddet ville noget andet. Vores byggeprojekt tog noget længere tid end vi havde regnet med, så halvdelen af december gik med at blive helt færdige. Og så tog jeg beslutningen om, at tiden til overs skulle helliges mine to lopper og julen generelt. Og det blev en rigtig dejlig jul og december. Vi har haft besøg af nissen, der flyttede ind d 1. december med hans lille nissedør, små gaver hver morgen og en masse små drillerier i hele december. Det har været så hyggeligt og begge drenge har været så gode til at give ham mad hver aften i form af pebernødder, klejner og hvad nisser nu ellers spiser:-)

Her kommer en masse små højdepunkter i billedform – der både tæller hjemmelig hygge, en tur i nisseland, julemænd og andet godt:-)

- På besøg i nisseland - magi i børnehøjde -
– På besøg i nisseland – magi i børnehøjde –
- Daniel er nu ikke helt tryg ved situationen -
– Daniel er nu ikke helt tryg ved situationen –
- Adrian derimod er en af julemandens største fans:-) -
– Adrian derimod er en af julemandens største fans:-) –
- Små skønne snemænd<3 -
– Små skønne snemænd<3 –
- Små skønne snemænd
– Små skønne snemænd<3 –
dangleterre
– Jul på d’angleterre –
- Årets julebord - fyldt med gran, lys og hyacinter -
– Årets julebord – fyldt med gran, lys, julestokke og hyacinter –
- Advents"kransen" i år var pyntet med kogler, husløg, eucalyptus -
– Advents”kransen” i år var pyntet med kogler, husløg, eucalyptus –
- En sød lille nisse - ventetiden juleaftensdag var lang:-) -
– En sød lille nisse – ventetiden juleaftensdag var lang:-) –
- Verdens sejeste udklædning - ninjago er et meget stort hit herhjemme -
– Verdens sejeste udklædning – ninjago er et meget stort hit herhjemme –
- Vi var også så heldige at få besøg af julemanden juleaften:-) -
– Vi var også så heldige at få besøg af julemanden juleaften:-) –

 

Rigtig glædelig bagjul:-) – med et ønske om snarlig forår:-D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *