Små højdepunkter

Den sidste uge er bare fløjet afsted med lynets hast, særligt weekenden – men sådan er det jo næsten altid. Vi havde ingen planer i hverdagene , hvilket var helt rart for en gang skyld. Fredag aften havde vi hyggeaften med masser af slik, is og tegnefilm, det er bare en rigtig dejlig tradition:-) Lørdag eftermiddag afleverede Jimmy og jeg drengene hos min veninde og tog til grillhygge i faldskærmsklubben, hvor vi så et par spring og ellers bare hyggede i nogle timer, hvorefter vi tog hjem og sov ni! timer i streg, jeg var dejlig udhvilet, da jeg vågnede søndag morgen:-) Vi nåede lige en kæreste brunch, inden vi hentede drengene. Søndag eftermiddag gik vi på jordbærjagt i vores gamle bed – som stadig giver en masse jordbær, rigtig luksus. Vi sluttede weekenden af med take away fra Burger King – virkelig usundt men samtidig skønt ikke at skulle stå i køkkenet for en gang skyld:-) Det er sjældent, at vi får drengene passet og jeg føler nærmest ikke, at jeg har set dem hele weekenden, hvilket giver en stor længsel efter dem, jeg glæder mig så meget til næste weekend, hvor jeg bare skal nyde deres og deres fars selskab i fulde drag:-)

Den næste uge står på et par lange arbejdsdage og en fridag midt på ugen, hvor hele huset skal have en kæmpe tur med kost og spand:-) Ellers har jeg planer om et lille hyggeligt kreativt projekt med drengene, som kommer på bloggen sidst på ugen og så er vi langt om længe gået i gang med projekt legeplads, det bliver så godt:-)

Weekenden skal blandt andet tilbringes i fælledparken sammen med mine to veninder, børn og mænd til picnic og leg. En dejlig uge venter:-)

faldskaermsklubben-dfc, faldskaerm
– En hyggelig dag med grill og faldskærme –
jordbaerrov
– Er du med mor – vi skal plukke jordbær –
jordbaer
– På jordbær jagt –
hyldeblomstsaft, hyldeblomst, saft
– Lækker hjemmelavet hyldeblomstsaft – se med på bloggen i morgen –
solnedgang
– Den smukkeste solnedgang –

Rigtig god uge:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *